Sidste dag som lønmodtager... Jeg har været rigtig glad for mit arbejde, det har været spændende og lærerigt. Jeg har virkelig fået indsigt i forskellige menneskers tilgang til denne verden. Det har været hektisk og sjovt, og jeg er gået glad på arbejde hver eneste dag. For jeg havde de bedste kollegaer. Og forhåbentlig slipper jeg heller ikke helt branchen.
Men henover efteråret kunne jeg mærke på mig selv, at jeg savnede det her hjemme. Jeg manglede alt det vi igennem de sidste mange år havde bygget op. Vores hjem, ejendom, børn... Ja, vores liv.
For med den branche, turistbranchen, jeg havde valgt, betød det også mange og lange arbejdstimer, der hvor alle havde fri. Ikke mindst min nære familie. Og nogle gange skal der et skub til, selvom jeg egentligt gerne havde været dette skub foruden. Jeg kunne ikke længere se mig selv i mit job, så for at passe på mig selv, har jeg valgt at stoppe som lønmodtager.
Det betyder ikke at jeg igen vil være hjemmegående igen. Nej, jeg håber jeg inden længe igen er helt på benene, og forhåbentligt starte en tilværelse som selverhvervende.
Og hvad er mere passende at starte min blog op igen på denne dag. Ja, jeg har tidligere forsøgt at blogge. Mest halvhjertet. Har det egentligt svært at dele mine inderste tanker med hele verden. (ja, ok så mange læser nok heller ikke min blog... 😀) Men jeg savner et rum, hvor jeg kan skrive mine tanker ned, uden de skal likes, kommenteres, deles og hvad man ellers gør på de sociale medier, og hvor det er et valg og ikke en algoritme, som bestemmer. Det betyder ikke det er en hemmelig blog, og du må bestemt gerne, hvis du læser med, smide en kommentar til det jeg nu ligger op. Og jeg lover at prøve at blive bedre til selv at kommentere på de mange skønne blogs jeg læser og følger.
